Kære medlemmer,
det begynder virkelig at blive lysere og lysere udenfor og det betyder faktisk at I om to måneder skal have fundet udendørsskoene frem:-)
Inden da vil I dog blive opkrævet et medlemskontingent for 2023 og det er netop derfor jeg skriver til jer da vi som altid på dette tidspunkt søger nye sponsorer til klubben. Læs mere nedenfor hvis du kunne dig tænke dig et “gratis” medlemskontingent i år.
Kunne du eller din virksomhed være interesseret i at blive sponsor for klubben – og bl.a. få muligheden for at få 2 “gratis” medlemskaber til Vedbæk Tennisklub – så læs endelig videre. Bemærk at vi siden 2013 har haft omtrent 20-30 faste sponsorer i klubben, og at vi forrige år arbejdede videre med konceptet. Det betyder at der stadig i dag er nye og spændende muligheder for at promovere din virksomhed via et sponsorat. Vi har pt 38 sponsorer i klubben som vi er rigtig stolte af at have – det højeste antal siden vi startede op.
Den billigste sponsorpakke som vi har i klubben i dag er Bronzepakken som koster 3.500kr., men den mest efterspurgte sponsorpakke er Sølvpakken som koster 6000 kr. for et helt år. I denne sponsorpakke får du bl.a. plads på vores sponsortavle der hænger i tennisklubben, du får dit firmalogo med dertilhørende link på vores hjemmeside samt 2 “gratis” medlemskaber af en værdi á 3.000kr. Det skal i øvrigt siges at du kan trække de 6000kr. fra i dit firma så det er næsten en win win:-)
Du kan læse mere omkring VT’s Sponsorkoncept HER
Har du ikke mulighed for at blive sponsor bliver du faktureret helt normalt for dit medlemskab primo maj hvor vi planlægger at starte udendørssæsonen op. Bliver du til gengæld ny sponsor – eller er du allerede eksisterende sponsor – i klubben, bliver du hurtigst muligt registreret så du kan booke baner så snart vi åbner op for udendørsanlægget.
Vil du vide mere om de mange fordele ved et sponsorarbejde så kontakt undertegnet på; cheftraener@vedbaektennis.dk
I VT udføres et stort juniorarbejde, som i høj grad medvirker til, at de unge bruger deres fritid positivt. Vi laver aktiviteter, som skaber sociale netværk og kammeratskab og gør tennisklubben til et attraktivt sted at opholde sig. Vi afholder også særlige aktiviteter målrettet senior og motionister, hvor man kan mødes til socialt samvær – under hensyntagen til den enkeltes mobilitet. For at sikre gode faciliteter, et attraktivt klubliv og være et sundt og godt idrætstilbud for alle, er det afgørende med privat støtte. Du og din virksomhed kan hjælpe os til at gøre en forskel, ved at yde støtte til VT – vil du vide mere om de mange fordele ved et sponsorsamarbejde så kontakt endelig undertegnet.
Vi håber på din støtte og glæder os rigtig meget til den kommende udendørssæson.
Med venlig hilsen
Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub